Du er en tømrer i Holstebro, der har arbejdet med den samme opgave længe sammen med nogle kollegaer, og du har godt bemærket, at du snøfter en hel del, hoster mere, end du plejer, og har svært ved at holde fokus.

Men du skyder skylden på søvnen, for du har sovet lidt dårligt her på det sidste, hvor du har haft det varmt og så koldt med korte mellemrum.

Du har så også svært ved at holde koncentrationen, så du kører mere på autopilot, end du plejer, og i pauserne bidrager du ikke til samtalerne eller skyder en joke ind, som du plejer.

De andre kollegaer kan godt se, at du vist er ved at blive lidt syg, ikke noget alvorligt, men nok til, at du bør gå hjem og lægge dig til du er frisk igen.

Da de andre foreslår for dig, at du er (ved at blive ret) syg, så ved du inderst inde godt, at du har ret, men du kan da ikke lægge dig syg nu!

En syg tømrer bliver senere en god tømrer

Der er nemlig en stram deadline, der skal nås med en opgave, og der er ikke flere folk at trække på, og man kan ikke nå at hive nogle andre ind til opgaven fra eget firma eller via en underleverandør.

Du tør slet ikke tænke på, hvis det bliver en dyr omgang for firmaet, hvis man ikke når den her opgave, og I er allerede presset; og tænk hvis I mister den her store kunde, fordi I ikke kan nå jeres deadline!

Det kan godt være, at de andre ansatte skal løbe hurtigere, men hvis det er en god arbejdsplads, så står man samlet om, hvordan man gør tingene, og du vil gøre det samme for de andre, hvis de blev syge.

Der er ingen grund til, at du presser dig selv og blive virkelig syg og er væk i lange perioder: hellere at du kommer hjem nu og tager den helt med ro, så du kan bidrage igen om et par dage.